Porten til Cloud City

Aalborg har aldrig set noget lignende. Harbour Gate er et spektakulært byggeri, der danner porten til Cloud City – den nye bydel med fokus på kunst og kultur, der folder sig ud på den gamle spritfabriks grund.

Harbour Gate består af to bygninger, som udgør en sammenhængende arkitektonisk form. I midten leder en stor port ind til det byrum, der indrammer verdens største kunstværk i glas skabt af den argentinske kunstner Tomás Saracenos.

Men også ved fjorden, hvor Harbour Gate læner sig helt ud til kajkanten, skaber bygningen en dramatisk ankomst til Cloud City. Heraf navnet Harbour Gate.

Harbour Gate er tegnet og udviklet af det prisvindende arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group. David Zahle er ansvarlig partner på projektet, og Bjarke Ingels har været dybt involveret i hele processen.

Det nye byggeri spiller sammen med Spritfabrikken, der måske er Danmarks smukkeste fabriksbyggeri, om at skabe et farverigt og levende bymiljø i Cloud City.

Med Harbour Gate har BIG skabt en bygning, som er historisk forankret i Spritfabrikkens arkitektur, og som samtidig er en meget moderne bygning, der skaber generøse rammer for nutidige boliger.

Kontakt Harbour Gate

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil bestille tid for en personlig præsentation af Harbour Gate, kan du kontakte os på:

salg@harbourgate.dk

Tlf. 31 67 77 76