Generøse boliger

Boligerne i Harbour Gate er kendetegnet ved deres generøsitet. Rummene er store, og med en loftshøjde på cirka tre meter opleves de  nærmest som en gammel herskabslejlighed eller et fabrikslokale. Facadeløsning, materialitet og detaljeringen af badeværelser og køkkener er i særklasse.

De 26 unikke lejligheder er fra cirka 80 til 250 kvm. De fleste er på størrelse med en villa og er udstyret med to badeværelser og et bryggers. Penthouselejlighederne på tredje sal har direkte adgang til en privat tagterrasse med udsigt over fjorden og Cloud City.

Alle lejligheder i Harbour Gate har køkken/alrum. Det er sociale lejligheder, hvor man kan holde fester, og hvor man bor midt i byen lige op af en markedshal, en kunsthal og masser af andre aktiviteter. Men samtidig er det lejligheder med de bekvemmeligheder, som man kender fra forstadens boliger.

I Harbour Gate er altanerne lagt ind i bygningen i stedet for uden på. Det er gjort både af hensyn til byrummet og af hensyn til oplevelsen inde fra lejligheden. Udefra bliver altanerne mindre dominerende og mere en del af den skulpturelle bygning. Indefra giver det en særlig privathed, hvor altanen nærmest bliver en del af dagligstuen. Man føler sig mere afskærmet – også i forhold til vind og regn.

Alle lejligheder er gennemlyste bortset fra hjørnelejlighederne, og med den store loftshøjde bliver der trukket masser af lys ind.

Harbour Gate er en bygning, der er skabt lige meget udefra og indefra. De former, der iscenesætter en dramatisk ankomst til Cloud City, giver samtidig nogle fuldstændig spektakulære lejligheder inde i bygningen.

Se lejlighederne i boligoversigten herunder

(Ændringer kan forekomme i forhold til bank og advokat forhold)

Kontakt Harbour Gate

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil bestille tid for en personlig præsentation af Harbour Gate, kan du kontakte os på:

salg@harbourgate.dk

Tlf. 31 67 77 76